Træningsgruppe i The Work over 6 gange.

   

Den 1ste november starter en intensiv gruppe som mødes 6 tirsdage, hver anden tirsdag. Hver aften er fra kl 17:30 til 20:30.

Aftenerne vil forløbe sådan at jeg først laver The Work med een eller flere fra gruppen. Fordelen herved er at alle får bearbejdet noget omkring det tema der arbejdes med og samtidig fungerer det som demo-sessioner.

Under anden del af aftenen  får i lejlighed til at lave The Work med hinanden to og to. Jeg vil så gå rundt og støtte og undervise direkte. Jeg vil undervise i forskellige metoder til, hvordan man finder og arbejder med de grundlæggende overbevisninger der styrer vores liv. Jeg vil også undervise i hvordan man laver en god facilitering som er helt særlig for The Work, både når man giver (faciliterer) og når man modtager (er klient). Det er forskelligt fra terapi og coaching. Jeg underviser også i hvordan man giver og modtager feed back.

Der bliver mulighed for at være med til at bestemme hvad der skal undervises i eller  hvilke indfaldsvinkler der benyttes. Det kan være "den personlige historie", arbejde og karriere , afhængighedsproblematikker eller andet. I hvert tilfælde er metoden den samme, nemlig de 4 spørgsmål + processen med at vende tankerne om. Det sikres derfor, at du hen ad vejen blir mere og mere fortrolig med The Work som værktøj.
Målet er, at du kan bruge det selv derhjemme og/eller sammen med en partner. Eventuelt een du har mødt på kurset.

Forkundskaber: At du har været på et weekendkursus med mig eller at du har andet kendskab til The Work og har prøvet at lave det i praksis, med en anden. Du kan også have været på Byron Katies 9 dages School.
Hvis du er i tvivl, kan du kontakte mig.

Gruppen bliver på max 10 personer og man optages i den rækkefølge man melder sig.
De foregående grupper jeg har haft har været en stor succes. Der er mange fordele ved at en gruppe mennesker mødes over en periode. Det gir tryghed og god erfaring med The Work.

Pris:
2250 eller 2100 for de, der har været på en weekend med mig eller har deltaget i et tidligere forløb. Beløbet betales senest 23-10.  Det er muligt at opnå en betalingsaftale, f.eks at man betaler for 4 gange nu og for 2 gange 1 januar. Du skal blot skrive eller ringe..

Tilmelding:
Send en mail til nayano@thework.dk. og indsæt beløbet i Nordea reg. 2102 konto 4374 200 645. Skriv nov. 2011 og dit navn. Afmelding: Se nedenfor.

Forplejning:
Der serveres te, kaffe og frugt mm

Yderligere oplysninger:
Mail til nayano@thework.dk eller ring på 32545837 / 23428346

Sted:
Overgaden Oven Vandet 48C, Christianshavn

Der er Metro og busser 3 min. gang herfra.

God parkering

Der er mulighed for at ankomme fra kl. 17 hvor du kan slappe af med din medbragte mad hvis du vil.

_________________________________

Ved framelding senere end 23-10  refunderes beløbet ikke . Ved evt. framelding inden da fratrækkes  200 kr. i administrationsgebyr.