Nyhedsbrev december 2017

Rigtigt godt nytår allesammen ❤️

Det har været et fantastisk år med The Work.

Jeg er fuld af glæde og taknemmelighed over at have haft Byron Katie her igen, efter flere års pause. Og jeg er ikke mindst glad over, at så mange af jer valgte at komme og møde hende, på en varm juliaften! 
Jeg håber I alle har haft en dejlig jul. Og det, som ikke var så dejligt, giver os mulighed for at lave The Work. Med The Work kan vi se de tanker og historier der kommer op, som en skatkiste. 
Mange af jer tænker lige nu på højtryk over året der gik og det, der kommer. Tankerne svirrer med nytårsfortsætter. 
Jeg har opdaget at de nytårsfortsætter faktisk også er en skatkiste hvori jeg opdager det, der stresser mig og det, jeg ikke er tilfreds med. I stedet for at "male det over" med et nytårsfortsæt, giver jeg mig tid til at finde de tanker, der har stresset mig eller stresser mig. Hvis det stresser mig, gør mig urolig eller utryg at skrive det ned, hvis det er det mindste forbundet med pligt, er det nok fordi jeg har forbundet det med fejl og mangler. 
Det kan f.eks. være tanker som "Jeg vil træne mere, spise bedre, være en bedre partner eller opnå succes i et område af mit liv!" 
Jeg laver derfor to lister : Det, der er mine ønsker og visioner og så det, der er forbundet med stress (uro) omkring disse nytårsforsætter og visioner. Sidstnævnte laver jeg The Work på. Og så sidder jeg tilbage med en liste som måske bliver redigeret lidt, men som udspringer af overskud og optimisme. Fordi jeg ikke forlanger noget af mig selv, som ikke er sandt for mig lige nu. Når det er sandt, er det behageligt og gir mig ro og tillid.

Lær at bruge The Work:
Jeg afholder kurser og faciliterer individuelle forløb med The Work. Se på min hjemmeside hvad der er sat op allerede nu via dette LINK. Det starter med et weekendkursus i april om kærlighed og parforhold. Senere vil der komme mere til.

Tilbud til dig på mailinglisten:
Mine priser stiger pr. 1-1 til 850 kr. pr. time. Hvis du bestiller og betaler inden 20-1, vil du kunne få det til gammel pris. Det gælder også hvis du køber et forløb på 5 gange. Og da får du oven i købet 10% rabat.